Bur Klubhus

Klubhuset blev renoveret i 2018 med penge fra “den grønne ordning”, og fremstår lyst og indbydende.
Som bekendt er der søgt midler ved forskellige instanser, og vi kan oplyse at JYSK ENERGIS SPONSORPULJE, har støttet Bur Aktivitetsforening med penge til bl.a. nye borde og stole til klubhuset.
Ligeledes har Holstebro kommunes grønne støttemidler til foreninger ydet støtte til indkøb af maling til udvendig forskønnelse af klubhuset.
I efteråret 2019 søgte vi kommunen, som “medborgerskabende aktiviteter” og der fik vi bevilget nye fliser omkring klubhuset.

Leje af Klubhuset

D. 11/2 – 2018
Huset kan lejes af personer over 18 år.
Henvendelse kan ske til Niels Bjørn Maegaard tlf.20472139
Priserne er afhængige af om man er medlem af Bur Aktivitetsforening eller ej, og man betaler ekstra for den strøm der bruges ved lån af huset.
Der er muligheder for lån af huset både en enkel dag eller en hel weekend (se i øvrigt under “lånekontrakt”)

Adgangsforhold til huset og toilet er handicapvenligt indrettet.
Der er plads til 50 personer, og hertil service til borddækning.
Som låner er man økonomisk ansvarlig i tilfælde af beskadigelse af service, inventar og huset.
Som låner kvitterer man for udleveringen af nøgle til huset, og ved evt. bortkomst af nøglen, betaler låner for omlægning af låse i klubhuset.

Priser

Lejepriser pr. 1. januar 2024.

Hele huset:
I tiden fra kl. 13.00 til næste dag kl. 10.00
Medlemmer 1.200 kr. pr. dag
Ikke-medlemmer 1.400 kr. pr. dag

Weekend:
Medlemmer 1.600 kr.
Ikke-medlemmer 1.900 kr.

Kontakt Niels-Bjørn på tlf. 20472139 for priser og ledige tider.

Strømforbrug:
Ved leje af Klubhuset afregnes strøm separat.